Firklange og femklange
I denne artikel kan du læse om, hvordan man kan gøre sin musik mere spændende ved at udvide sine akkorder med firklange og femklange. Når du har læst denne artikel, kan du gå videre med vores artikel om seksklange og syvklange.
Hvis du endnu ikke har læst vores artikel om treklange, anbefaler vi, at du læser den her, før du læser videre i denne artikel. Læren om treklange giver dig nemlig grundlaget for at forstå det, vi gennemgår i denne artikel.
Firklange
7'er akkorder
Hvis der står et 7-tal efter en akkord, betyder det, at der er blevet tilføjet en lille septim til treklangen, så den nu er en firklang. Septim betyder syv og svarer til det syvende trin i den givne skala. Det er dog vigtigt at understrege at når der står 7 betyder det en “lille septim” hvilket svarer til en halv tone under under det syvende trin i givne skala mens “maj7” er det reelle syvende trin. Maj står for “major” som betyder stor. Det kan du læse mere om i afsnittet herunder.
Dominantakkorder har tit tilføjet en 7’er. Det gælder stadig, at hvis der ikke står et lille m, er akkorden dur – og hvis der står et lille m, er akkorden mol.
Herunder kan du se to eksempler:
Eks: C7 = C– E – G – Bb
C med tilføjet lille septim. Den indeholder grundtone, stor terts, kvint og lille septim.
Eks: Cm7 = C – Eb – G - Bb
Cm med tilføjet lille septim. Den indeholder grundtone, lille terts, kvint og lille septim.
Maj7 akkorder
Hvis der står maj7 eller en trekant: ^ efter akkordens grundtone, betyder det, at det er en durakkord med tilføjet stor septim.
Eks: Cmaj7 / C^ = C –E – G - H
C med tilføjet stor septim. Den indeholder grundtone, stor terts, kvint og stor septim.
Eks: Cmmaj7 / Cm^ = c – es – g – h
Hvis der står mmaj7 eller m^ efter akkordens grundtone, betyder det, at det er en molakkord med tilføjet stor septim. Denne akkord er ret sjælden. Den indeholder grundtone, lille terts, kvint og stor septim.
6'er akkorder
Hvis der står et 6-tal efter akkordens grundtone, betyder det, at den har fået tilføjet en stor sekst – og altid en stor sekst. En subdominant har ofte en tilføjet sekst, men andre funktioner kan også have det (se artikel om funktionsanalyse).
Eks: C6 = C – E – G - A
C med tilføjet stor sekst. Den indeholder grundtone, stor terts, kvint og stor sekst.
Eks: Cm6 = C – Eb – G - A
Cm med tilføjet stor sekst. Den indeholder grundtone, lille terts, kvint og stor sekst.
Add9 akkorder
Add er en forkortelse for at ”addere”, som betyder at ”plusse” eller at ”tilføje”. I en add9-akkord tilføjer man derfor 9’eren, den store none. En stor none er den samme tone som den store sekund, bare en oktav over (se afsnittet om sammensatte intervaller), men i praksis spiller man tit en add9-akkord, hvor 9’eren netop ligger lige midt imellem grundtonen og tertsen. Det giver en ”tæt” klang og bruges meget i fx popmusik.
I modsætning til en akkord, hvor der bare står 9 efter grundtonen, skal man ikke medtage 7’eren! Akkorden består af grundtone, terts, kvint og stor none/stor sekund.
Eks: C9 = C – E – G – D
Eks: C9 = Ofte lægges 9’eren ned som en ”2’er”: C – D – E – G
Femklange
I femklange tilføjer man endnu en tone, så der nu er fem forskellige toner.
9'er akkorder
Hvis der står et 9-tal efter akkordens grundtone, betyder det, at der både skal tilføjes en 7’er (lille septim) og 9’er (stor none/sekund) til akkorden. Man gider ikke at skrive både 7 og 9, så derfor nøjes man bare med 9-tallet, som så indbefatter 7’eren.
En 9-akkord har altså i alt fem toner: Grundtone, terts, kvint, lille septim og stor none. En stor none er det samme som en oktav + en stor sekund (se sammensatte intervaller).
Eks: C9 = C – E – G – Bb – D
En C7 med tilføjet 9’er. Den indeholder grundtone, stor terts, kvint, lille septim og stor none.
Eks: Cm9 = C – Eb – G – Bb – D
En Cm7 med tilføjet 9’er. Den indeholder grundtone, lille terts, kvint, lille septim og stor none.
Maj9 akkorder
Hvis der står maj9 eller ^9 efter akkordens grundtone, skal der tilføjes en maj7’er (stor septim) og en 9’er (stor none/sekund). Ligesom med 9’er-akkorden gider man ikke at skrive både maj7 og 9 – hvis man skriver maj9, betyder det derfor, at begge toner tilføjes til treklangen. Den består altså af grundtone, terts, kvint, stor septim og stor none.
Eks: Cmaj9 = C – E – G – H – D
En Cmaj7 med tilføjet 9’er. Den indeholder grundtone, stor terts, kvint, stor septim og stor none.
Eks: Cmmaj9 = C – Eb – G – H - D
Denne akkord, udtalt ”c-mol-maj-ni” er meget sjælden, men bruges tit som afslutningsakkord i fx James Bond-temamelodierne! Den har en meget karakteristisk og “agent-agtig” lyd. Den består af grundtone, lille terts, kvint, stor septim og stor none.
6/9 akkorder
Akkorden findes især i funk og jazz, især i durform – den er ganske sjælden i molform, hvor den nok findes mest i latin/bossanova. Og så lyder den lidt ligesom James Bond-akkorden maj9. Den tilføjer, som navnet antyder, en 6’er (stor sekst) og en 9’er (stor none – dvs. oktav+stor sekund) til akkordens grundtone. En C6/9 udtales ”C-seks-ni”.
Eks: C6/9 = C – E – G – A – D
Eks: Cm6/9 = C – Eb – G – A - D
Få undervisning i akkorder og andet musikteori
Hvis du ønsker at blive klogere på akkorder eller generelt at blive bedre til musikteori, så tilbyder Musikundervisning.dk undervisning i:
Find en underviser i Musikteori her!
Undervisning i Musikteori online
Med vores artikler er der god mulighed for at lære en hel masse musikteori online. Hvis ikke du kan finde en underviser i nærheden af, hvor du bor, kan du søger efter en vores mange undervisere som tilbyder undervisning i musikteori online. På denne måde kan du få personlig undervisning, selvom I sidder i forskellige dele af landet.
Find underviser til Musikteori online her
Brug for råd og vejledning?
Du er altid velkommen til at tage kontakt til Musikundervisning.dk, hvis du har brug for råd og vejledning inden for musikken. Det kan både være i forhold til at finde den rette underviser, det rette hold eller hvordan vores undervisning foregår. Send os en mail på [email protected]. Vi glæder os til at høre fra dig.