Seksklange og syvklange

I denne artikel kan du læse om hvordan man kan gøre sin musik mere spændende ved at udvide sine akkorder yderligere med seksklange og syvklange. Hvis du endnu ikke har læst vores artikel om firklange og femklange anbefaler vi, at du starter med den.

 

Close-up af mandehænder der spiller klaver


 


Seksklange

 

Ved seksklange og syvklange har man efterhånden så mange toner på akkorden, at det faktisk er sjældent, at man spiller alle seks forskellige toner. I 11’er-akkorder – i hvert fald dur-11-akkorder – dropper man derfor altid tertsen, selvom det normalt er en af de vigtigste toner, der gør, at vi kan høre, om det er dur eller mol. I 13’er-akkorder nøjes man tit med grundtone, terts, septim og 13’er (dvs. sekst), men det kan variere.

11'er-akkorder

En 11’er-akkord består teoretisk set af grundtone, terts, kvint, lille septim, stor none og undecim. Undecimen er den samme tone som kvarten, bare en oktav over. En 11’er er altså en treklang, hvor både 7’er, 9’er og 11’er også er tilføjet, selvom man ikke skriver det. Men som sagt kan man i praksis godt droppe nogle af tonerne, fordi der kommer så mange!
Eks: C11 = c – e – g – b – d – f
Eks: Cm11 = c – es – g – b – d - f


Syvklange

 

13'er-akkorder

En 13’er-akkord består teoretisk set af grundtone, terts, kvint, lille septim, stor none, stor undecim og stor tertsdecim. Selvom man kun skriver 13 efter grundtonen, indbefatter det altså en treklang, hvor både 7’er, 9’er, 11’er og 13’er er indbefattet. Men som nævnt sorterer man oftest nogle af tonerne fra. I 13’ere nøjes man tit med grundtone, terts, lille septim og så selvfølgelig 13’eren. En 13’er er altid en dur-akkord.
Eks: C13 = c – e – g – b – d – f – a
Læg mærke til at alle syv toner i c-dur-skalaen (med b i stedet for h) er til stede i akkorden!

 


Få undervisning i akkorder og andet musikteori

 

Hvis du ønsker at blive klogere på akkorder eller generelt at blive bedre til musikteori, så tilbyder Musikundervisning.dk undervisning i:


Find en underviser i Musikteori her!

 


Undervisning i Musikteori online

Med vores artikler er der god mulighed for at lære en hel masse musikteori online. Hvis ikke du kan finde en underviser i nærheden af, hvor du bor, kan du søger efter en vores mange undervisere som tilbyder undervisning i musikteori online. På denne måde kan du få personlig undervisning, selvom I sidder i forskellige dele af landet.


Find underviser til Musikteori online her


Brug for råd og vejledning?

 

Du er altid velkommen til at tage kontakt til Musikundervisning.dk, hvis du har brug for råd og vejledning inden for musikken. Det kan både være i forhold til at finde den rette underviser, det rette hold eller hvordan vores undervisning foregår. Send os en mail på [email protected]. Vi glæder os til at høre fra dig.