Opret profil Log ind

Intro til musikteori

Musikteori er et meget bredt begreb, der dækker over rigtig mange ting. Musikteori har en lang historie og mange emner, som er spændende at dykke ned i.

 

Relevante emner kunne f.eks. være:

  1. Hvilken indflydelse har forskellige bøger om musikteori haft på vores måde at komponere musik på?

  2. Hvornår begyndte man at kalde akkorder for ’akkorder’ og ikke længere bare en samling af toner?

  3. Hvorfor lyder nogle ting godt og nogle ting dårligt?

 

Der er slet ikke tid til at dykke ned i det hele her, da der er nok stof til en hel universitetsuddannelse i musikteori!

 

Derfor kan du her på Musikundervisning.dk læse om de vigtigste regler og teorier, som er gode at kunne, hvis man vil forstå den vestlige verdens musik – og især hvis man vil lære at spille et instrument! Det omhandler akkorder, toner, tonearter, intervaller, skalaer og meget andet. Altså selve musikkens byggesten.

 

 


1. Hvad er en akkord?

En akkord opstår, når flere forskellige toner klinger samtidigt. Der skal være mindst tre forskellige toner (selvom man i powerakkorder kun har to!). Akkorder er oftest bygget op af tertsstabler. Dvs. at der er en stor eller lille terts imellem de enkelte toner.

Alle sange består helt basalt af en melodi og nogle akkorder. Akkorderne akkompagnerer melodien; man kan sige, at de farver og understøtter den. Dur- og molakkorder er de mest normale – faktisk er disse akkordtyper hele fundamentet, som det meste musik bygger på.

 

Hvordan læser jeg et akkordsymbol?

 

Akkordnotation for C-mol-7 (sænket kvint)

Når man skriver akkordsymboler, følger man altid en mere eller mindre fast rækkefølge: Først angiver man akkordens grundtone, så akkordens tonekøn (dvs. om den er dur eller mol – hvis den er dur, skriver man ikke noget, hvis den er mol, skriver man et lille m). Derefter angiver man, om akkorden har nogle udvidelser og dernæst (ofte i parentes) alterationer. Til sidst skriver man eventuelle ændringer i bastonen efter en skråstreg.

 

Akkordnotation for As-maj-7 med bastone c

*Hvis der ikke står et m efter akkordens grundtone, er det en dur-akkord. Man skriver ikke Cdur7, man skriver bare C7.

 

Der findes mange slags akkorder, så ønsker du at vide endnu mere om akkorder, treklange, altereringer, omvendinger mm., så kan du læse mere her:

 

 

 

2. Kvintcirklen

Kvintcirklen er et redskab, man kan bruge til flere forskellige ting: Den viser, hvilke faste fortegn, der er i en bestemt toneart. Den viser også hvilke dur- og mol-akkorder, der hører hjemme i tonearten. Find her en grundig introduktion til paralleltonearter og kvintcirklen.

Kvintcirkel diagram

 

Paralleltonearter

Hvis man kigger på paralleltonearter, er den yderste del af kvintcirklen dur-tonearter og dur-akkorder, hvor den inderste del af kvintcirklen er mol-akkorder og mol-tonearter. De dur- og mol-akkorder, der står over for hinanden, f.eks. C og Am, er paralleltonearter. Læs her mere om kvintcirklen og paralleltonearter.

 

 

4. Hvad er harmonik?

I dette afsnit kan du læse om de tre mest almindelige typer harmonik, nemlig funktionsharmonik, modalharmonik og bluesharmonik. Du kan læse om begrebet affinitet, som er med til at afgøre hvilken type harmonik, der er i et stykke musik, og du kan læse om alle kendetegnene ved harmoniktyperne.

Begrebet harmonik handler om hvilken type akkorder, et stykke musik består af – og hvordan forholdet mellem akkorderne er. Hvis du skal lave en harmonisk analyse, skal du først finde ud af, hvilken type harmonik, der er tale om. Man skelner ofte mellem tre typer harmonik: Funktionsharmonik, modalharmonik og bluesharmonik.

 

De kan stilles op i den harmoniske trekant:

Diagram over de tre harmonikker

 

Et stykke musik befinder sig næsten altid et eller andet sted i denne trekant: Måske er den rent funktionsharmonisk, eller også befinder den sig et sted imellem funktionsharmonik og modal harmonik. Eller også er den mest modal men med nogle blues-træk engang imellem.

 

Læs om de tre typer harmonik:

  • Funktionsharmonik
  • Bluesharmonik
  • Modal harmonik


Affinitet

Affinitet betyder ’slægtskab’ og handler om, hvilken type forbindelse, der er mellem to akkorder. Der findes tre affinitetstyper, som kan være med til at bestemme hvilken type harmonik, der er tale om i et stykke musik:

 

Kvintfaldsaffinitet

Kvintfaldsaffinitet handler om, at der er en kvint ned (eller kvart op, se omvendingsintervaller) mellem akkord 1 og akkord 2. I akkordfølgen G-C er der f.eks. kvintfald.

 

Ledetoneaffinitet

Ledetoneaffinitet betegner, at en akkords terts er ledetone til den efterfølgende akkords grundtone. I akkordfølgen G-C er der både kvintfaldsaffinitet og ledetoneaffinitet, fordi G’s terts h leder hen til C’s grundtone c. Man taler også om nedadgående ledetoneaffinitet fra en akkords lille septim til den efterfølgende akkords terts, f.eks. G7-C, hvor G7’s lille septim f leder hen til C’s terts e.

 

Fællestoneaffinitet

Fællestoneaffinitet handler om, at to på hinanden følgende akkorder har mange af de samme toner i sig. Akkordfølgen G-C har en smule fællestoneaffinitet, fordi de begge to indeholder tonen g (som hhv. grundtone og kvint). I akkordfølgen C-Am7 er der mere fællestoneaffinitet, fordi de har hele tre ens toner: c-e-g og a-c-e-g.

 

 

5. Toner

De resterende toner ses som halvtonetrin over eller under de syv toner. Det er dem, man markerer med et # eller et ♭. Tegnet ♭ kalder man for ”b”, og tegnet # kalder man for ’kryds’ (og ikke hashtag!). Hvis der kommer et # på en tone, får den endelsen –is, når man udtaler den. Hvis der kommer et ♭ på en tone, får den endelsen –es (æs), når man udtaler den.

Her kan du se alle 12 toner. Der er ½ tone mellem dem alle. Nogle toner har flere navne, de er markeret med skråstreg. Stamtonerne er markeret med fed.

Diagram over toner i den kromatiske a skala

 

Når man skriver tonenavne, skriver man ofte udtalen i stedet for tegnet, så man f.eks. skriver cis i stedet for c#.

 

H eller B ?

Måske undrer du dig over, at rækkefølgen af stamtoner hedder a-h-c i stedet for a-b-c. Det følger jo ikke alfabetet! I Danmark, resten af Skandinavien og Tyskland kalder man tonen en halv tone under c for h. Men i engelsktalende lande kalder man den faktisk for b.

Hvordan kan det være, at man ikke er enige om dette? Nogle mener, at man oprindeligt, da man fandt på tonenavnene, har kaldt tonen for b alle steder. Men fordi man altid skrev i hånden dengang, er det nogle gange kommet til at ligne et h, hvis man ikke fik ’lukket’ b’et ordenligt. Derfor kalder man nu tonen for h nogle steder og b andre steder. Det er en sjov historie, men det er nok ikke den rigtige.

Det forvirrende er, at vi også har en tone, der hedder b i Skandinavien/Tyskland. Det er tonen en halv tone over a og en halv tone under h. Men denne tone kaldes også b♭, ligesom den gør i USA/England.

Her på siden kalder vi den anden stamtone for h og tonen mellem a og h for b. Til gengæld kalder vi akkorden mellem a og h for B♭.

Du må selv bestemme, hvad du kalder disse toner, men du skal vide, at der er tradition for at kalde anden stamtone for h i Danmark, og at tonen mellem a og h kaldes for b eller b♭. Husk forskellen mellem landene, hvis du finder akkorder på nettet fra engelsksprogede hjemmesider. Her vil en B7-akkord være det, vi kalder en H7-akkord i Danmark.

 

 

6. Skalaer

Skala betyder egentlig ”trappe” på latin, og ordet bliver brugt i mange sammenhænge. F.eks. ”Richterskalaen” om styrken på et jordskælv og ”pH-skalaen” i kemi om et stofs surhedsgrad. Eller bare ”På en skala fra 1 til 10, hvor god var filmen så?”. I musik er det noget helt andet – nemlig en ”trappe” eller en række af toner, som passer sammen i en bestemt toneart. Måske er det derfor, man kalder de enkelte ’trappetrin’ på skalaen for skalatrin. Skalaens første tone er første skalatrin; den anden tone er andet skalatrin osv.

 

Hvad skal jeg bruge skalaer til?

Du kan bruge skalaer til mange ting. Hvis du gerne selv vil skrive en sang, kan det f.eks. være rart at vide, hvilke toner du ’må’ bruge og hvilke, der er uden for skalaen. Og når du skal spille en solo, ved du hvilke toner, der lyder godt, og hvilke, der ikke gør.

Ønsker du en større viden om de forskellige skalaer, har vi i nedenstående link en grundig forklaring af:

 

 

7. Modtag musikundervisning

Musikundervisning.dk er Danmarks største platform for privat musikundervisning. Vi matcher elever i alle aldre og på alle niveauer med professionelle undervisere af højeste kvalitet. Vi skaber de bedste rammer for et trygt og fleksibelt arbejdsliv med ordnede forhold og rimelige arbejdsvilkår.

Ønsker du at lære mere om musikteori, kan du nedenfor finde en underviser i dit område. På den enkelte undervisers profil kan du læse mere om undervisningen og sende en besked direkte til underviseren:

 

Har vi ikke en underviser i dit område, er tiden knap, eller er du forhindret i at modtage undervisning ansigt-til-ansigt, er online undervisning oplagt. Det er nemt, sikkert og foregår direkte via din elevprofil uden behov for ekstra downloads.

Se vores udvalg af online undervisere her

 

 

8. Hvem er Musikundervisning.dk?


Musikundervisning.dk er en dobbeltsidet platform der samler musikundervisere og folk der ønsker at lære - eller blive bedre til - at spille musik eller synge. Vi er din garanti for at sikkerheden og fagligheden er i top.

Vi arbejder hver dag hårdt på at skabe de bedste rammer for den private musikundervisning, så elever nemt og sikkert kan modtage god undervisning af dygtige musikundervisere. Alt dette for at sætte musikken og musikundervisningen i fokus, så elev og underviser kan udforske musikken på en god måde. Hvis du har brug for hjælp til at finde en passende underviser, så er du meget velkommen til at kontakte musikundervisning.dk via mail på [email protected] eller via telefon på 50 50 12 03.

 

 

Privatundervisning i musikteori

Privatundervisning i musikteori er en god og tryg måde at lære mere om de grundlæggende teorie bag musikken. Der er også stort potentiale for, at lære en masse, da undervisere kun har fokus på dig. Med et klippekort til undervisning har du frihed til at planlægge dit undervisningsforløb så det passer til dig og dit skema. Den fleksibilitet mener vi, giver de bedste vilkår for at musikken kan blomstre. Med et klippekort til din undervisning kan du spare helt op til 20%.

Musikundervisning.dks undervisere har alle flere års erfaring, og de kan undervise elever i alle aldre og på alle niveauer. Det er derfor muligt for alle elever at lære en masse færdigheder inden for musikteori.

 

 

Enkel og sikker tilmelding

Du kommer i gang ved at gå ind på den ønskede undervisers profil. Her kan du kontakte underviseren ved at sende en direkte besked. Herefter vil underviseren tage kontakt, og I vil sammen finde en tid, der passer jer begge. Hvis du har brug for hjælp til at finde en underviser, vil Musikundervisning.dk altid være dig behjælpelig. Klik her og find en musikunderviser der passer til dig

 

Del artikel på Facebook