Musikteori

Musikteori er et meget bredt begreb, der dækker over rigtig mange ting. Musikteori har en lang historie og mange emner, som er spændende at dykke ned i.
Relevante emner kunne f.eks. være:

  • Hvilken indflydelse har forskellige bøger om musikteori haft på vores måde at komponere musik på?
  • Hvornår begyndte man at kalde akkorder for ’akkorder’, og ikke længere bare en samling af toner?
  • Hvorfor lyder nogle ting godt og nogle ting dårligt?

Nodepapir på et klaver

Der er slet ikke tid til at dykke ned i det hele her, da der er nok stof til en hel universitetsuddannelse i musikteori!

Derfor kan du her på Musikundervisning.dk læse om de vigtigste regler og teorier, som er gode at kunne, hvis man vil forstå den vestlige verdens musik – og især hvis man vil lære at spille et instrument! Det omhandler akkorder, toner, tonearter, intervaller, skalaer og meget andet. Altså selve musikkens byggesten.



Hvad er en akkord?

En akkord opstår når flere forskellige toner klinger samtidigt. Der skal være mindst 3 forskellige toner (selvom man i powerakkorder kun har 2!). Akkorder er oftest bygget op af tertsstabler. Dvs. at der er en stor eller lille terts imellem de enkelte toner.

Alle sange består helt basalt af en melodi og nogle akkorder. Akkorderne akkompagnerer melodien; man kan sige at de farver og understøtter den. Dur- og molakkorder er de mest normale – faktisk er disse akkordtyper hele fundamentet som det meste musik bygger på.

Hvordan læser jeg et akkordsymbol?


Akkordnotation for C-mol-7 (sænket kvint)

Når man skriver akkordsymboler følger man altid en mere eller mindre fast rækkefølge: Først angiver man akkordens grundtone, så akkordens tonekøn (dvs. om den er dur eller mol – hvis den er dur, skriver man ikke noget, hvis den er mol, skriver man et lille m). Derefter angiver man om akkorden har nogle udvidelser og dernæst (ofte i parentes) alterationer. Til sidst skriver man eventuelle ændringer i bastonen efter en skråstreg.


Akkordnotation for As-maj-7 med bastone c

*Hvis der ikke står et m efter akkordens grundtone er det en dur-akkord. Man skriver ikke Cdur7, man skriver bare C7.

Der findes mange slags akkord, så ønsker du at vide endnu mere om akkorder, treklange, altereringer, omvendinger mm., så kan du læse mere her:


Kvintcirklen


Kvintcirklen er et redskab, man kan bruge til flere forskellige ting: Den viser, hvilke faste fortegn, der er i en bestemt toneart. Den viser også hvilke dur- og mol-akkorder, der hører hjemme i tonearten. Find her en grundig introduktion til paralleltonearter og kvintcirklen.

Kvintcirkel diagram

Paralleltonearter

Hvis man kigger på paralleltonearter, er den yderste del af kvintcirklen dur-tonearter og dur-akkorder, hvor den inderste del af kvintcirklen er mol-akkorder og mol-tonearter. De dur- og mol-akkorder, der står over for hinanden, f.eks. C og Am, er paralleltonearter. Læs her mere om kvintcirklen og paralleltonearter.


Hvad er harmonik?


I dette afsnit kan du læse om de tre mest almindelige typer harmonik, nemlig funktionsharmonik, modalharmonik og bluesharmonik. Du kan læse om begrebet affinitet, som er med til at afgøre hvilken type harmonik, der er i et stykke musik, og du kan læse om alle kendetegnene ved harmoniktyperne.

Begrebet harmonik handler om hvilken type akkorder, et stykke musik består af – og hvordan forholdet mellem akkorderne er. Hvis du skal lave en harmonisk analyse, skal du først finde ud af, hvilken type harmonik, der er tale om. Man skelner ofte mellem tre typer harmonik: Funktionsharmonik, modalharmonik og bluesharmonik.

De kan stilles op i den harmoniske trekant:

Diagram over de tre harmonikker

Et stykke musik befinder sig næsten altid et eller andet sted i denne trekant: Måske er den rent funktionsharmonisk, eller også befinder den sig et sted imellem funktionsharmonik og modal harmonik. Eller også er den mest modal men med nogle blues-træk engang imellem.

Læs om de tre typer harmonik:

Affinitet

Affinitet betyder ’slægtskab’ og handler om, hvilken type forbindelse, der er mellem to akkorder. Der findes tre affinitetstyper, som kan være med til at bestemme, hvilken type harmonik, der er tale om i et stykke musik:

Kvintfaldsaffinitet

Kvintfaldsaffinitet handler om, at der er en kvint ned (eller kvart op, se omvendingsintervaller) mellem akkord 1 og akkord 2. I akkordfølgen G-C er der f.eks. kvintfald.

Ledetoneaffinitet

Ledetoneaffinitet betegner, at en akkords terts er ledetone til den efterfølgende akkords grundtone. I akkordfølgen G-C er der både kvintfaldsaffinitet og ledetoneaffinitet, fordi G’s terts h leder hen til C’s grundtone c. Man taler også om nedadgående ledetoneaffinitet fra en akkords lille septim til den efterfølgende akkords terts, f.eks. G7-C, hvor G7’s lille septim f leder hen til C’s terts e.

Fællestoneaffinitet

Fællestoneaffinitet handler om, at to på hinanden følgende akkorder har mange af de samme toner i sig. Akkordfølgen G-C har en smule fællestoneaffinitet, fordi de begge to indeholder tonen g (som hhv. grundtone og kvint). I akkordfølgen C-Am7 er der mere fællestoneaffinitet, fordi de har hele tre ens toner: c-e-g og a-c-e-g.


Toner


De resterende toner ses som halvtonetrin over eller under de 7 toner. Det er dem man markerer med et # eller et ♭. Tegnet ♭ kalder man for ”b”, og tegnet # kalder man for ’kryds’ (og ikke hashtag!). Hvis der kommer et # på en tone, får den endelsen –is, når man udtaler den. Hvis der kommer et ♭ på en tone, får den endelsen –es (æs), når man udtaler den.

Her kan du se alle 12 toner. Der er ½ tone mellem dem alle. Nogle toner har flere navne, de er markeret med skråstreg. Stamtonerne er markeret med fed.

Diagram over toner i den kromatiske a skala

Når man skriver tonenavne, skriver man ofte udtalen i stedet for tegnet, så man f.eks. skriver cis i stedet for c#.

H eller B ?

Måske undrer du dig over at rækkefølgen af stamtoner hedder a-h-c i stedt for a-b-c. Det følger jo ikke alfabetet! I Danmark, resten af Skandinavien og Tyskland kalder man tonen en halv tone under c for h. Men i engelsktalende lande, kalder man den faktisk for b.

Hvordan kan det være, at man ikke er enige om dette? Nogle mener, at man oprindeligt, da man fandt på tonenavnene, har kaldt tonen for b alle steder. Men fordi man altid skrev i hånden dengang, er det nogle gange kommet til at ligne et h, hvis man ikke fik ’lukket’ b’et ordenligt. Derfor kalder man nu tonen for h nogle steder og b andre steder. Det er en sjov historie, men det er nok ikke den rigtige.

Det forvirrende er, at vi også har en tone, der hedder b i Skandinavien/Tyskland. Det er tonen en halv tone over a og en halv tone under h. Men denne tone kaldes også b♭, ligesom den gør i USA/England.

Her på siden kalder vi den anden stamtone for h og tonen mellem a og h for b. Til gengæld kalder vi akkorden mellem a og h for B♭.

Du må selv bestemme hvad du kalder disse toner, men du skal vide, at der er tradition for at kalde anden stamtone for h i Danmark, og at tonen mellem a og h kaldes for b eller b♭. Husk forskellen mellem landene, hvis du finder akkorder på nettet fra engelsksprogede hjemmesider. Her vil en B7-akkord være det vi kalder en H7-akkord i Danmark.


Skalaer


Skala betyder egentlig ”trappe” på latin, og ordet bliver brugt i mange sammenhænge. F.eks. ”Richterskalaen” om styrken på et jordskælv og ”pH-skalaen” i kemi om et stofs surhedsgrad. Eller bare ”På en skala fra 1 til 10, hvor god var filmen så?”. I musik er det noget helt andet – nemlig en ”trappe” eller en række af toner, som passer sammen i en bestemt toneart. Måske er det derfor, man kalder de enkelte ’trappetrin’ på skalaen for skalatrin. Skalaens første tone er første skalatrin; den anden tone er andet skalatrin osv.

Hvad skal jeg bruge skalaer til?

Du kan bruge skalaer til mange ting. Hvis du gerne selv vil skrive en sang, kan det f.eks. være rart at vide hvilke toner du ’må’ bruge og hvilke, der er uden for skalaen. Og når du skal spille en solo, ved du hvilke toner, der lyder godt, og hvilke, der ikke gør.

Ønsker du en større viden om de forskellige skalaer, har vi i nedenstående link en grundig forklaring af:


Modtag musikundervisning


Ønsker du at få undervisning af en dygtig underviser med relevant uddannelse og flere års erfaring, så tilbyder Musikundervisning.dk undervisning i musikteori flere steder i landet. Du kan her se hvor du blandt andet har mulighed for at få undervisning:

Undervisning i musikteori i Aalborg

I Aalborg tilbyder flere af vores undervisere undervisning i musikteori. De har alle flere års erfaring samt relevant uddannelse, så vi sikrer dig den bedste undervisning. Se vores undervisere i Aalborg på vores oversigt. Gå til musikundervisning i Aalborg.

Undervisning i musikteori i København

I København har Musikundervisning.dk et bredt udvalg af kompetente undervisere i musikteori. Se listen af undervisere i København her

Undervisning i musikteori i Aarhus

Bor du i/nær Aarhus, tilbyder vi også her undervisning i musikteori, uanset niveau og alder. Se vores undervisere i Aarhus på vores oversigt. Gå til musikundervisning i Aarhus.


Hvem er Musikundervisning.dk?


Musikundervisning.dk er en musikskole med samlingspunkt på en hjemmeside, hvor vi skaber kontakten mellem underviser og elev. Vores formål er at skabe mere musik i Danmark! Vi tilbyder undervisning til alle uanset alder og niveau, da vi har kompetente og dygtige undervisere, som alle har flere års erfaring med musikken. Hvis du har nogle spørgsmål til undervisningen, konceptet eller vores undervisere, så er du altid meget velkommen til at kontakte Musikundervisning.dk på telefon 50 50 12 03 eller mail [email protected].