Vi har designet et online undervisningsmodul specielt til musikundervisning. Her kan du få lektioner med din underviser., selvom I ikke har mulighed for at mødes fysisk. Musikundervisning online er et godt supplement til den fysiske musikundervisning.
I denne artikel kan du læse mere om, hvordan online musikundervisning kan fungere. Det kan enten være som den primære undervisningsform, eller som et supplement til undervisning hvor du mødes fysisk med din underviser. I artiklen kommer vi også med nogle tips og tricks til dit teknise setup, så du kan få mest muligt ud af din undervisning online.
Travlhed, geografi og en uforudsigelig hverdag kan virke som uoverkommelige forhindringer, når man vil lære at spille på et nyt instrument. Fysisk undervisning, hvor du skal være et bestemt sted til en bestemt tid, kan i nogle tilfælde blive så omstændigt, at du måske har været nødt til helt at fravælge det, og gå glip af glæden ved at spille musik. Med online undervisning gør vi det nemt for dig at få kompetent musikundervisning, uanset hvor du bor, om du rejser meget eller om du måske bare har det bedst med at sidde hjemme hos dig selv.
Skulle du være interesseret I at "mødes" med din underviser online, så kan du blot skrive til din underviser ved at logge ind her.
Hvis du ikke allerede har en kan du her se vores udvalg af online undervisere.
Hvordan foregår online undervisning?
Vores online platform er særligt udviklet til musikundervisning, og du har som udgangspunkt kun brug for en computer med et webcam, dit instrument, og en internetforbindelse. Når du har aftalt en tid med din underviser, kan du på din elevprofil finde et link til din online lektion. Du kan åbne linket når du vil, men det bliver først aktivt når din lektion starter. Alt efter hvilket instrument og hvilken underviser du har, vil der være koblet et eller flere kameraer op, så du hele tiden kan se hvad underviseren gør - lige som din underviser også kan se dig og rette og udvikle din teknik.
Når du skal "mødes" med din underviser online, er det vigtigt at tage højde for, at online-undervisning er anderledes end undervisning hvor man sidder i samme rum. Her vil man ping-pong'e med sin underviser, i stedet for at spille samtidigt. Det er nemlig sådan, at uanset hvor gode internetforbindelser I har, og hvor godt teknisk udstyr I har, så er det forventeligt, at der vil være en smule forsinkelse på forbindelsen. Sådan vil det stort set altid være med online kommunikation, uanset hvilken platform man bruger.
Eksempel:
Underviser: “Nu viser jeg dig hvordan man spiller de første fem trin i en A-mol-skala, og bagefter vil jeg bede dig spille den, mens jeg kigger på din fingerstilling.” Herefter kan du som elev spille, underviseren kan efterfølgende kommentere, og du kan rette til ud fra den feedback underviseren giver til dig.
En af fordelene ved denne type ping-pong-undervisning kan være, at du som elev bliver mere selvstændig og tryg ved at vise dine færdigheder frem uden at blive akkompagneret. Online-undervisning er altså ikke det samme som at sidde i samme rum med en underviser, men det er fordelagtigt på andre måder. Online undervisning kan derfor give dig lige så højt udbytte, som alle mulige andre former for undervisning.
Her får du nogle tips til hvordan du opnår den bedst mulige lyd til din online-undervisning. Vi anbefaler at du som elev tager en snak med din underviser forud for første undervisningsgang, omkring hvilket teknisk set-up du har til rådighed, og hvordan du får mest muligt ud af det.
Brug headphones i stedet for de indbyggede højtalere i din computer. Det vil give en bedre lydoplevelse. Et par hovedtelefoner der dækker ørerne, vil også oftest give en bedre lydoplevelse end eksempelvis et par Apple Earpods.
Undersøg muligheden for at bruge en anden mikrofon end den indbyggede mikrofon. De mikrofoner der er indbygget i de fleste computere, er som udgangspunkt beregnet til tale, og overstyrer nemt, hvis man spiller eller synger højt. Der findes mange gode billige USB-mikrofoner på markedet, som kan bruges i stedet. Har du ikke mulighed for at sætte en USB-mikrofon til din computer, kan det være en idé at skrue en lille smule ned for inputtet i mikrofonen, så den ikke overstyrer så nemt.
Hvis du spiller på et elektrisk forstærket instrument, eller ønsker at sætte en mikrofon til, som bruger XLR-kabel, anbefaler vi at du bruger et eksternt lydkort, også kaldet en audio interface. Der findes USB-lydkort i alle former og prisklasser, men det vil typisk være en fordel at vælge en model med mindst 2 kanaler, så det er muligt både at sætte en mikrofon og et instrument til.
Vi har samlet DK's bedste online musikundervisere hos musikundervisning.dk. Skriv en besked til en af vores undervisere i dag og kom i gang med musikundervisning online i morgen. Her kan du se oversigten over vores online musikundervisere og skrive en besked.
Hvis du står med ubesvarede spørgsmål, så er Musikundervisning.dk altid klar til at hjælpe dig. Vi kan både være behjælpelige med at finde den rette underviser, og med at finde den rigtige løsning for dig. Kontoret kan kontaktes på telefon 50 50 12 03 eller mail [email protected]. Vi glæder os til at høre fra dig!
"I en alder af 71 år har jeg besluttet at lære at spille klaver. I min søgning stødte jeg på onlineundervisning hos Musikundervisning.dk.
Det fungerer så fint. Jeg ‘mødes’ med Alona hver 14. dag i 3 kvarter. Det er næsten som vi sidder i samme rum, bortset fra at jeg ikke kan give hende en krammer.
Hun sender noder til mig, som jeg printer ud og hun laver en video med det stykke musik, jeg skal øve. Jeg kan lytte til musikken og se hvilke tangenter, der skal spilles. Det er en stor fordel ikke at skulle bruge tid på transport.
Vi har jo ikke været i gang så længe, men jeg har allerede besluttet at købe flere timer."
5 ud af 5
Jette - Online klaverelev hos Musikundervisning.dk