Guitarundervisere i Fredericia
Vil du se flere undervisere?
Udvid dine søgekriterier eller scroll ned for at se undervisere, som tilbyder undervisning online.
Onlineundervisere i guitar
Med onlineundervisning betyder lokation ingenting, og du kan komme i gang hurtigt.
Odense N (5270), Online
Guitar, Sangskrivning, Musikproduktion, Elektronisk musikproduktion
Guitarundervisning i Fredericia med Musikundervisning.dk
Kunne du tænke dig at lære eller bare blive endnu bedre til at spille guitar? Hos Musikundervisning.dk tilbyder vi guitarundervisning i Fredericia til alle, uanset alder og niveau. Vores guitarundervisere er yderst kompetente og har flere års erfaring med musik og undervisning - dermed er du sikret et professionelt og udbytterigt undervisningsforløb. Alle vores undervisere er certificerede, hvilket vil sige, at de har mange års erfaring med musik og lever op til vores adgangskrav om en ren straffe- og børneattest.
Guitarundervisning i Fredericia, når det passer dig
Hos Musikundervisning.dk skræddersyer vi din guitarundervisning til dine behov og ambitioner. Vi har ingen ventelister, så der er mulighed for at starte din guitarundervisning i Fredericia, lige når det passer dig, året rundt. Vores dygtige undervisere tilbyder både duoundervisning, sæsonundervisning og fleksibel soloundervisning, som planlægges fra gang til gang. Undervisningen kan enten foregå hos underviseren, i et tilknyttet øvelokale eller hjemme ved dig - alt efter, hvad der passer dig og din underviser.
Gå ind på underviserprofilerne ovenfor for at se, hvilke løsninger, der findes inden for guitarundervisning i og omkring Fredericia.
Få op til 10 % rabat på guitarundervisning
Med et klippekort til Musikundervisning.dk kan du spare op til 10 % på guitarundervisning. Vores klippekort fås med klip til 10, 15 eller 20 lektioner og giver henholdsvis 5, 7 og 10 % rabat på din undervisning - så har du planer om et længerevarende undervisningsforløb, anbefaler vi klart, at du anskaffer dig et klippekort.
Kontakt os på telefon 50 50 12 03 eller mail [email protected] for mere information om priser og rabatmuligheder.
Guitarundervisning i Fredericia
Guitaren er et utrolig populært instrument, fordi den er så alsidig og derfor kan bruges inden for alle musikgenrer. Det er sjovt at spille guitar, og det er nemmere, end du tror, at komme i gang og blive dygtigere. I undervisningen vil du få mulighed for at arbejde med solospil, rytme, plekterteknik, lyd, nodelæsning og meget mere. Sammen med din guitarunderviser planlægger du i løbet af den første lektion et specifikt undervisningsforløb ud fra dine ønsker, dit niveau og mål.
Hvordan kommer jeg i gang med guitarundervisning?
Hos Musikundervisning.dk har vi gjort det nemt for dig at komme i gang med guitarundervisning i Fredericia. Alt, du skal gøre, er at sende en besked med dine oplysninger via den ønskede undervisers profil, så tager underviseren og Musikundervisning.dk kontakt til dig. Du kan se et udpluk af vores guitarundervisere i Fredericia ovenfor eller søge efter en underviser via vores søgefunktion øverst oppe. Via søgefunktionen har du også mulighed for at snævre dit geografiske område ind - eller søge efter undervisere i Fredericia, der underviser i et andet instrument.
Hvem er jeres guitarundervisere i Fredericia?
På underviserprofilerne ovenfor kan du læse om den enkelte guitarunderviser. Fælles for underviserne er, at de er certificerede og dermed har mange års erfaring med musik og/eller er uddannede musiklærere. På den måde er du altid garanteret kompetent guitarundervisning i Fredericia gennem Musikundervisning.dk. På underviserprofilerne finder du en præsentation af den enkelte guitarunderviser, herunder en beskrivelse af deres musikalske baggrund og en oversigt over de instrumenter, de underviser i. Du kan også læse andre guitarelevers anbefalinger af underviseren og finde svar på diverse praktiske spørgsmål om priser og geografiske undervisningsområder.
Skal jeg have min egen guitar?
Vi anbefaler altid, at du har din egen guitar, når du går til guitarundervisning. På den måde har du mulighed for at øve dig imellem lektionerne. Hvis du er nybegynder, kan det dog være en god idé at vente med at købe en guitar til efter et par lektioner, så du er sikker på, at guitaren er det rigtige instrument for dig.
Det kan være en god idé at købe din første guitar i en fysisk butik. Hermed får du mulighed for at snakke med kompetente fagfolk, der kan vejlede dig i dit køb. Du får samtidig lejlighed til at prøve en masse guitarer i rolige omgivelser, så du med dine egne hænder kan få en fornemmelse af, hvad de forskellige guitartyper kan. En anden vigtig pointe er, at butikkerne som regel sætter en ære i at opsætte guitaren, så den spiller optimalt. Du kan både købe og leje guitarer i Fredericia.
Hvordan vælger jeg den rigtige guitar?
Alle guitarer er forskellige i forhold til lyd, udseende og brugervenlighed, så det er vigtigt at finde den guitar, der passer lige netop dig bedst. Overordnet set findes der 3 guitartyper: Spansk/klassisk guitar, western-guitar og elektrisk guitar. Den spanske/klassiske guitar og western-guitaren er begge akustiske guitarer, som selv frembringer lyd, hvorimod den elektriske guitar har brug for en forstærker.
Der er både fordele og ulemper ved hver enkelt guitartype og stor forskel på deres brugervenlighed. Mange vælger den elektriske guitar, fordi man med hjælp fra effektpedaler kan få den til at lyde på tusind forskellige måder. En akustisk guitar har modsat en mere ensartet lyd og er derfor ikke helt så hyppigt brugt. Til gengæld er de akustiske guitartyper gode begynderguitarer, fordi man ikke behøver en forstærker, kabler og lignende for at kunne spille.
Vælger du en akustisk guitar, står det næste valg mellem en spansk/klassisk guitar og en western-guitar. Den spanske/klassiske guitar, også kaldet ’nylonstrengsguitaren’, anbefales tit som begynderinstrument, fordi nylonstrengene gør den lettere at spille på sammenlignet med western-guitaren, der har stålstrenge og derfor kan give ømme fingerspidser. En anden fordel er, at den spanske/klassiske guitar har et stort gribebræt, som gør det nemmere at tage akkorder og greb. Har du en lille hånd, kan det omvendt være en fordel med en western-guitar eller en elektrisk guitar, fordi begge har et mindre gribebræt.
For alle typer guitarer anbefaler vi, at du får den justeret, hvis du begynder at bruge rigtig meget tid med den. En justering vil sige, at man går ind og skruer på diverse småting inde i guitaren, for at gøre den lidt mere behagelig at spille på. Du kan få hjælp til at justere din guitar i den lokale musikforretning - vi anbefaler, at det kun gøres af en fagmand.
Er du i tvivl om, hvilken guitar du skal vælge, kan du altid kontakte din guitarunderviser eller Musikundervisning.dk for vejledning. Guitarundervisning bliver kun sjovere, når du finder den rigtige guitar!
FAQ
- 1. Hvordan kommer jeg i gang?
- 2. Binder man sig ved køb og oprettelse?
- 3. Hvorfor er der forskel på priserne?
- 4. Typer af undervisning
- 5. Lån og leje af instrument?
- 6. Begynder eller øvet?
- 7. Børn
- 8. Seniorer
1. Hvordan kommer jeg i gang?
Det eneste, du skal gøre, er at sende en direkte besked til din foretrukne underviser via hans/hendes profil, og så kontakter underviseren dig inden for tre dage. Du og din underviser aftaler nu den første lektion, og herefter kan du fortsætte med enten uforpligtende enkeltlektioner eller rabatgivende klippekort.
2. Binder man sig ved køb og oprettelse?
Når du har aftalt din første lektion med din underviser, foregår betalingen via din profil her på siden. Al vores kommunikation foregår via login på vores hjemmeside, hvilket er nemmere og sikrere for alle parter. Første gang du sender en besked til underviseren, bliver der derfor automatisk oprettet en uforpligtende elevprofil. Oprettelsen af profilen forpligter ikke til køb. Se mere her.
Du er altid velkommen til at ringe til vores venlige elevafdeling i åbningstiden, hvis du har spørgsmål.
3. Hvorfor er der forskel på priserne?
Priserne varierer fra underviser til underviser og afspejler typisk graden af erfaring og efterspørgsel. Underviserne fastsætter selv prisen efter behov, og et lavt prisniveau er derfor ikke nødvendigvis et udtryk for lav anciennitet.
4. Typer af undervisning
Musikundervisning.dk tilbyder p.t. kun enkeltlektioner, men hold øje med hjemmesiden.
5. Lån og leje af instrument?
Det er ikke muligt at leje eller låne instrumenter hos musikundervisning.dk, men visse undervisere kan være behjælpelige i den sammenhæng. Det vil typisk fremgå af deres underviserprofil.
6. Begynder, øvet eller ekspert?
Musikundervisning.dk tilbyder lektioner på alle niveauer, og har du specifikke forespørgsler eller er du på udkig efter et intenst kursus i særlige teorier eller teknikker, kan vi hjælpe med at finde den rigtige underviser. Det gælder også, hvis du søger hjælp til forberedelse til optagelsesprøverne på Musikkonservatoriet eller Musikvidenskab, hvis du skal have pudset formen af inden en indspilning, eller hvis du blot vil have støtte til at fremføre en enkelt sang til en speciel begivenhed.
7. Børn
Alle vores undervisere er certificerede, er pædagogisk kvalificerede til at undervise børn og lever op til vores adgangskrav om en ren straffe- og børneattest. Visse undervisere har imidlertid et krav til elevernes minimumsalder, og i så fald fremgår det af deres underviserprofil. Har man detaljerede spørgsmål angående alder og pædagogiske fremgangsmåder, kan man kontakte underviseren direkte ved at oprette en uforpligtende elevprofil.
8. Seniorer
Er det 40 år siden du sidst har haft et instrument i hånden, og har du lyst til genopfriske glæden ved at spille? Uanset dine forudsætninger kan vores undervisere hjælpe dig med at komme i gang igen og opleve glæden ved musikken på ny.
Gode råd til nye guitarelever
Er du ny på guitaren, har vi her samlet en håndfuld gode råd til dig:
Øv dig - gerne dagligt
Sørg for at finde tid til at øve dig - gerne dagligt, hvis det kan lade sig gøre. Til at begynde med er det en god idé at øve regelmæssigt i kortere intervaller. 10-15 minutters øvning to gange dagligt i en uge er f.eks. langt mere givende end en hel times øvning én dag om ugen. Sørg for at have guitaren inden for rækkevidde derhjemme, så du spontant kan tage en akkord eller to.
Træn dine fingre
Når du begynder at spille guitar, skal dine fingre vænne sig til nye bevægelser og positioner. Strengene er hårde for fingrene, og du vil opleve, at dine fingermuskler skal trænes og smidiggøres. Det tager tid for fingrene at danne hård hud på spidserne og vænne sig til nye, krævende stillinger, så vær tålmodig. På den måde minimerer du også risikoen for at få skader.
Pas på din guitar
Din guitar fortjener at have sit eget etui (en guitarkasse, bærepose, gigbag eller lignende), så du har mulighed for at tage den med dig. Det er også en god idé at anskaffe et godt guitarstativ, så guitaren kan stå fremme og dermed få en plads i dit hjem. På den måde vil du formodentlig oftere gribe ud efter den, og du slipper samtidig for at stille den steder, hvor den risikerer at komme til skade.
Hav altid ekstra strenge liggende
Det er en god idé altid at have et nyt sæt strenge liggende i guitarkassen, så du med det samme kan skifte, hvis der skulle springe en streng. Din guitar skal jo helst ikke ende som en cykel, der ruster, bare fordi den er punkteret.
Plej din motivation
Til sidst er det vigtigt, at du får vedligeholdt din motivation for at spille guitar. En måde, du kan ”pleje” din motivation på, er f.eks. at spille sange, som du synes er sjove - sange, som du elsker at høre igen og igen. Når du føler, at du har styr på at spille en sang alene, kan du prøve at lytte til sangen, imens du selv spiller med.
Søger du undervisning i et bestemt instrument i Fredericia?
Hvis du har mod på at prøve kræfter med et instrument, så tilbyder Musikundervisning.dk
Kunne du tænke dig at blive guitarunderviser i Fredericia?
Vi er altid på udkig efter erfarne eller uddannede guitarundervisere i hele landet. Send os en ansøgning, og bliv guitarunderviser i din by.
Ansøg her!Kontakt?
Hvis du står med nogle ubesvarede spørgsmål, så er Musikundervisning.dk altid klar til at hjælpe dig. Vi kan både være behjælpelige med at finde den rette underviser eller hjælpe dig med at finde frem til, hvad den rette løsning er for lige præcis dig. Kontoret kan kontaktes alle hverdage på telefon 50 50 12 03 eller mail [email protected]. Vi glæder os til at høre fra dig!
Gå til forsideAnmeldelser fra Musikundervisning.dk's elever
Eleverne som har fået guitarundervisning i Fredericia af vores dygtige musikundervisere i Fredericia har givet denne score: